Vi er glade for at kunne fortælle, at Propbinder og eindom har indgået aftale om integration af Propbinder til eindoms platform.
Eindom er en dansk proptech-virksomhed, der har udviklet en digital løsning, der har til formål at gøre arbejdet med ejendomsadministration lettere.
Den digitale platform fungerer både for udlejeren, administratoren og revisoren samt ejer – og andelsboligforeninger, der ønskerat forenkle arbejdet med ejendomsadministration. Via eindoms automatiserede løsning opnår brugeren et samlet overblik ejendommens data og samtidig frigives der tid til andre kerneopgaver. På den måde, er eindom med til at gøre det håndterbart at arbejde med ejendomsadministration.
Samarbejdet mellem eindom og Propbinder indebærer bl.a. en integration af Propbinders servicehub, der gør det muligt for eindoms brugere at oprette sager, kommunikere på en sag og dele filer internt og med eksterne parter. Er der nyt i en sag, modtager den sagsansvarlige hos eindom og modtageren en notifikation på mail og SMS, så alle parter altid kan følge sagens status.
“Propbinder er dét element vi har manglet, for at kunne gå helt op i markedet blandt de største udlejere og administratorer i Danmark. Med kombinationen af et intuitivt ejendomssystem og en professionel løsning til drift og vedligeholdelse, fuldender det den mission, vi i eindom har brugt de sidste 5 år på at udvikle. Vi kan allerede mærke effekten af samarbejdet, og ser størrelsen på vores kunder stige markant”. Niels E. Bidstrup Wolfsberg, Founder & CEO, eindom
Med integrationen opnås der en større gennemsigtighed, og Propbinders servicehub-funktion sikrer, at alle parter altid er ajour og ved, hvor langt en sag er kommet. Det har været dét, der har været hovedformålet med samarbejdet og integrationen mellem eindom og Propbinder.
"Vi er glade for at have indgået et strategisk samarbejde med en anden fremadstormende proptech-virksomhed, som arbejder med det samme som os: at gøre det enklere og mere digitalt at forvalte sine ejendomme." Carsten S. Rasmussen, CEO, Propbinder.